Episode Transcript
[00:00:00] Speaker A: Tirsdag d. 18. november skal du sætte et kryds i stemmeboksen. Der er kommunal- og regionsvalg i Danmark. Men hvordan har vores nærdemokrati det egentlig? Det har jeg inviteret to gange Rasmus i studiet for at fortælle dig om.
[00:00:15] Speaker B: Jeg hedder Rasmus Thue-Pedersen, og jeg er professor i SO her på VIVA.
[00:00:19] Speaker C: Jeg hedder Rasmus Skøtte, og jeg er forsker her ved VIVA.
[00:00:22] Speaker A: I kalder jer jo selv lidt nogle politiske nørder. Hvad er det, I interesserer jer for i forhold til vores lokal- og regionaldemokrati?
[00:00:29] Speaker B: Alt, hvad der handler om demokrati, borgernes syn på demokratiet. Hvordan går det med demokratiet i Danmark?
[00:00:35] Speaker C: Vi kigger også efter sundheds- eller krisetegne blandt borgere. Er der tegn på polarisering blandt politikere?
[00:00:42] Speaker A: Velkommen til Jernestarter.
Jeg har taget et lokaldemokratis bagmeter med, som I skal bruge til at tage temperaturen på vores demokrati. Yderst til venstre har vi en trist smiley, og det betyder i overført betydning, at det går skidt med vores lokaldemokrati. Og yderst til højre er der en glad smiley. Lad os starte med dig, Rasmus Gitte. Hvor sætter du pilen på den her?
[00:01:09] Speaker C: Nu skal jeg lige finde ud af med mig selv, hvor optimistisk jeg er. Men jeg synes, det går godt. Så det bliver nok sådan en grønlig farve. Ikke helt over det guldgrønne. En ret klar grøn farve.
[00:01:20] Speaker A: Så er du ikke helt op ad ringen, men det er ikke helt skidt?
[00:01:22] Speaker C: Nej, jeg er ikke helt op ad ringen, men jeg synes, det går godt. Og jeg synes, der er flere tegn på, at det går godt. Og en af de ting, som synes, er positivt, det er jo, hvis man spørger borgerne. Hvis man spørger dem, så synes de faktisk, det går godt. De synes, at lokaldemokratiet i deres kommuner fungerer rigtig godt.
[00:01:38] Speaker A: Og jeg vender nu denne her. Den kommer ind til dig nu, Rasmus Thue. Er den rød og lidt trist, statusen, eller går det meget fint?
[00:01:47] Speaker B: Nej, jeg synes, den er mere grøn, end den er rød. Jeg er helt enig med de ting, som Rasmus Skytte sagde lige før. Jeg kunne måske sætte den sådan en anelse mere lunken. Men det er først og fremmest fordi, at nu har jeg de sidste par år foreskret meget chicanepolitikere. Og der synes jeg, at vi har et ret stort problem. Så det gør mig lidt mere lungen på, hvordan det går.
[00:02:10] Speaker A: Er der noget særligt, du kommer til at holde øje med, med valget, vi har her i november?
[00:02:14] Speaker B: Altså, for sådan nogle politiske nørder som os, så sådan en kommunalvalg, det er jo bare sjovt, og det bliver spændende at se, hvem der får borgmesterposterne, hvordan man klarer sig. Men sådan, hvis jeg tager Demokratiherden på, og kigger på, hvordan det går med lokalumtid, altså, så er jeg først og fremmest interesseret i at se, hvor mange kommer indenfor at stemme.
[00:02:32] Speaker A: Hvad med dig, Rasmus Gürte? Er der noget, du i særlig grad kommer til at holde øje med?
[00:02:36] Speaker C: Jeg ser også frem til at se nærmere på valgdeltagelsen. Ikke mindst blandt nogle af de grupper, som typisk ikke er så tilbøjelige til at komme ned i stemmeboksen. Og det gælder for eksempel ikke vestlige indvandrere og efterkommere, personer med kortuddannelse og så også de unge. Fordi det er jo vigtigt, at de her grupper kommer ned og stemmer, hvis de også skal have mulighed for at få indflydelse og blive repræsenteret. Så det bliver interessant at se, om uligheden i deltagelse den stiger eller falder blandt de her grupper.
[00:03:08] Speaker A: Nu vender vi blikket mod en helt ny rapport med titlen Det kommunalpolitiske barometer, som VIVE udgør hver fjerde år i forbindelse med kommunalvalget. I rapporten undersøger I blandt andet, hvordan vores nærteknologi har det, og hvordan landets kommunalpolitikere oplever rammerne for deres lokalpolitiske arbejde. Rasmus Skytte, kan du lige til en start sætte lidt flere ord på jeres fremgangsmåde? Hvordan har I undersøgt det?
[00:03:33] Speaker C: Det kommunalpolitiske barometer, det er en spørgsmålundersøgelse, som er blevet gennemført i hvert kommunale valgår siden 2009, og også her i år i foråret 2025. Og netop ved at have inkluderet de her spørgsmål helt tilbage til 2009, så er vi i stand til at sige noget om, hvordan er der, hvilken udvikling er der.
[00:03:51] Speaker A: Er der nogen fund i jeres undersøgelse, som I særligt har lagt mærke til?
[00:03:56] Speaker C: Ja, der er mange tal, der er spændende, og jeg kan også klart anbefale folk at læse hele vores rapport. De arbejder fortsat meget, kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Vi kan se, at 50 procent af de adspurte bruger 20 timer eller mere på deres hverv hver uge. Vi kan også se, at for nogle kan det også blive for meget. 27 procent af de adspurte angiver, at nogle gange tager hvervet så meget af deres tid, at det går ud over deres privatliv.
[00:04:20] Speaker A: Og det er også det, vi skal dykke lidt ned i. Lad os starte med at forvente, hvordan politikerne oplever deres demokratiske arbejde. Jeg har fundet parametret frem igen ude fra jeres projekt. Hvor vil du placere pinen, når det kommer til den feedback, I har fået fra politikerne omkring deres generelle arbejdsforhold?
[00:04:40] Speaker B: Du får den her. Altså, jeg tror i virkeligheden, det vigtigste spørgsmål, vi stiller politikerne, når vi prøver at se på, hvad de synes om deres arbejdsforhold, det er jo, om de har lyst til at genopstille. Og hvis vi kigger på det spørgsmål, så er vi ret langt oppe i det grønne, fordi det er faktisk langt størstedelen af kommunalpolitikerne, der gerne vil genopstille. Så på den måde så indikerer det jo, at Der kan være mange problemer, og dem kan vi også tale om, men langt de fleste kommunalpolitiker synes faktisk, de giver rigtig god mening at være i kommunalpolitik, og synes, det er spændende, og vil som sagt gerne fortsætte.
[00:05:12] Speaker A: Så er det sådan, jeg ser dig rykke pinen helt ned i den meget, meget glade smiley nu.
[00:05:17] Speaker B: Nej, for der skal jo altid være et men. Der er jo også nogle ting, som udfordrer kommunalpolitikerne deres arbejdsvilkår. Kommunalpolitiker er jo, det lyder lidt forkert at sige det, men de er jo fritidspolitiker. Det er jo ikke et fuldtidsjob at være kommunalpolitiker. Det betyder jo, at for mange politikere, så skal de håndtere deres politiske væv i kommunen samtidig med et fuldtidsarbejde ved siden af.
[00:05:41] Speaker C: En af de ting, som jeg også synes er ret væsentlige i forhold til de svar, vi har fået fra politikerne i år, det er også deres oplevelser af indflydelse og rådrum. Så en ting, som jeg synes også trækker i den grønne retning, som gør, at det går godt, det er, at vi kan se, at politikerne stadig har en oplevelse af, at de har indflydelse. Politikerne går jo ind i lokalpolitik med nogle mærkesager ofte, der er noget, de gerne vil have forandret. gjort bedre i forhold til skoler eller dagtilbud. Og der kan vi altid se, at politikerne oplever stadig, at de har indflydelse, og det er jo også et sundhedstegn. Men når det så er sagt, så er der også en anden spændende og måske lidt modstridende tendens, som viser sig, når vi kigger på, i hvilken omfang de oplever, at, hvad kan vi kalde det, centrale regler på forhånd afgør de beslutninger, der bliver taget. Og der kan vi se, at der er en stigning i, hvor mange der oplever, at de fleste beslutninger, de er egentlig lidt afhjort på forhånd af de her centrale regler.
[00:06:36] Speaker A: Vi hører jo ofte fra mange forskellige faggrupper, at der er et højt tidspres. Hvordan vurderer politikerne deres arbejds- og miljøarbejdsforhold i forhold til at få hverdagen tænkt sammen? For som du siger, Rasmus, så er det jo, Rasmus Thue, jeg kigger på, så er det jo noget, de i princippet gør i deres fritid.
[00:06:55] Speaker B: Det er lidt sjovt, fordi når man taler med kommunalpolitikerne, om de har lyst til at afgive nogle opgaver, så de måske skulle bruge færre tid, så er der jo heller ikke så stor lyst til det. Så når de bruger så meget tid, så er det selvfølgelig også et spørgsmål om, at mange af dem brænder rigtig meget for det. Men det er da rigtig nok, vi kan se, at hvis du er relativt ung i kommunalpolitik, særligt hvis du er kvinde, så er der rigtig mange, der siger, at det går ud over privatlivet, at man bruger så meget tid og energi på kommunalpolitik. Og vi kan jo også se, når vi kigger, hvem der sidder i kommunalbestyrelserne, så er det meget det grå guld.
[00:07:30] Speaker A: Er det et problem for vores demokrati, at der er flere ældre politikere, færre småbørnsforældre osv.? Det er noget, vi skal være opmærksomme på.
[00:07:39] Speaker B: Det er helt sikkert ét problem, at der sidder ældre i kommunalpolitik. Der er mange fordele ved, at vi har politikere af alle ældre. Men ideen i et repræsentativt demokrati er jo, at politikerne må gerne i ret høj grad ligne de vælger, de repræsenterer. Fordi så kommer man ind med nogle perspektiver. Så derfor kan der også være en værdi i, at der sidder både kvinder og mænd i kommunaludsøgelsen. At der sidder nogen, der har børn i kommunens daginstitutioner. Så på den måde kan det godt være et problem, hvis rammerne for kommunalpolitik er sådan, som nogle befolkningsgrupper har svært ved at få tid til at være i kommunalpolitik.
[00:08:13] Speaker A: Så er der jo også det her med chikane. Vi hører tit om, at politikere på Christiansborg bliver chikaneret og truet på f.eks. Facebook. Hvordan ser det ud, når I kigger på vores lokalpolitiker? Oplever de den samme grad af chikane? Ja.
[00:08:28] Speaker B: De oplever desværre ret meget chikane. Og det kan vi også se i årets undersøgelse. Altså, hvis jeg skal tage et enkelt tal frem, så er det omkring 30 procent af politikerne, der har oplevet i den seneste valgperiode, fortrusler. Så det er alvorligt. Altså, politikere bliver chicaneret på sociale medier. De får mails. Der er enkelte politikere, hvor det bliver fysisk, hvor de får kastet sten igennem rådene til deres private hjem. Så ja, chicanen er et meget stort problem.
[00:08:55] Speaker A: I har også kigget på, hvordan borgerne ser på vores nærdemokrati og de folkevalgte byrydder. Vi hører fra tid til anden om politikerlivet blandt danskerne, og der er talt om landspolitikerne. Er det det samme billede især i kommunal- og regionalpolitik? Jeg.
[00:09:09] Speaker C: Synes, man skal være lidt varsom med at tale tilliden til landspolitikerne helt ned under gulvet. Tilliden til de her kommunale eller lokale politiske aktører, altså borgmesteren eller byrådet, er typisk lidt højere end til landspolitikerne. Så det er ikke sådan, at den er tårnhøj heller til kommunalpolitikerne, men den er lidt højere. Og.
[00:09:28] Speaker A: Hvad tror I, det kan skylde sig i nogen indikationer på det? Det.
[00:09:32] Speaker C: Er klart, det ved vi også fra andre undersøgelser, at hvis man spørger borgerne, hvem oplever du ligesom har mest øret mod jorden eller har bedst føling med, hvad der sker i befolkningen, så skorer lokalpolitikerne bedre end landspolitikerne. Så den der nærhedsfølelse er helt klart en fordel for lokalpolitikerne. Hvordan.
[00:09:54] Speaker A: Hænger det her med chikane sammen? Der er jo chikane af politikerne i samtid fortæller, at vi faktisk er meget tilfredse ude lokalt. Hvordan hænger det sammen, Rasmus Thue?
Det.
[00:10:06] Speaker B: Er rigtigt. Det kan godt virke lidt paradoxalt, at vi på den ene side siger, at der er mange borgere, som er meget sfæs, og så samtidig siger vi, at chikanen af politikere er et stort problem. Men der er det bare vigtigt at huske på, at det er et utroligt lille mindretal, der chikanerer politikerne. Altså, det er nogle enkelte, meget konflikteopsøgte mennesker, som udøver den her chikane mod politikere. Og hvis man spørger bredt, og det synes jeg faktisk er opløftende, så langt, langt, langt de fleste borgere i Danmark tager ret skarpt afstand fra chikanepolitikere. Og det gør de uanset, hvilken partifarve politikerne har. Det er ikke sådan, at man som venstreorienteret siger, det er okay, at de der højreorienterede, de får lidt gas og bliver chikanerede lidt. Og omvendt, det er ikke sådan, hvis du er højreorienteret, at du siger, det er okay, at man smadrer ruderne ved en venstreorienteret politiker. Der er danskerne faktisk i meget høj grad meget enige om, at chikanen er et problem. Og.
[00:11:01] Speaker C: Så må vi også huske på, at muligheden for at kontakte lokale politikere har ændret sig. Altså når vi spørger politikerne, hvor oplever du grænseoverskridende adfærd? Jamen der, hvor de primært oplever det, det er på nettet, det er på sociale medier. Så man skal ikke bebreje, at sociale medier er for alt dårligt, men det er klart, at over de sidste 15 år, der har muligheden for at komme i kontakt med sine lokale politikere ændret sig, sådan at det er bare meget nemmere at chikanere dem, hvis man har lyst til det. Jeg.
[00:11:26] Speaker A: Ser også, at politikere på sociale medier, der måske skruer på knapper, der er med til at få borgere til at reagere voldsomt i kommentarspråget, så har politikerne ikke også talt et ansvar for at polarisere mere, skabe en mere hård debat?
Jo.
[00:11:45] Speaker B: Politikerne kan i hvert fald selv gøre noget, fordi det er rigtigt nok, at den måde, politikerne taler til hinanden på, har også en afsmittende effekt. Så politikerne kan både gøre det værre og gøre det bedre. Hvis politikere, og det synes jeg er vigtigt her i den kommende kommunale valgkamp, politikerne må meget gerne være uenige med hinanden. Det er der sådan set ikke nogen har problemer i. Og hvis politikerne gør klart, at de er uenige med deres politiske modstandere, men de respekterer dem som mennesker, jamen så smitter det også af, og så er det i virkeligheden med til at dæmpe den her polarisering.
[00:12:18] Speaker A: Og Rasmus, nu vender vi jo tilbage til noget. Jeg føler, du har en holdning til det her. Hvis I kigger ned i kristaldkuglen, hvordan tror I så, at valgdeltagelsen bliver for kommunalvalget i november? Det.
[00:12:32] Speaker B: Er et godt spørgsmål, og som forsker bliver man jo lidt bange for, at man skal sige noget helt entydigt med to streger under. Så hvis jeg lige må danse lidt om den varme grød, så kommer frem til et svar. Jeg.
[00:12:42] Speaker C: Synes, du skal komme med noget helt klart lige nu, Rasmus.
Jeg.
[00:12:44] Speaker B: Danser lige lidt først og siger, at sidste gang var valgledelsen jo 67,2 procent. Og der er en del, der er bange for, at den falder endnu mere, og det kan man også godt finde nogle argumenter for. Altså, vi kan se, at der er nogle befolkningsgrupper, som desværre ikke stemmer særlig meget. Altså, indvandrere og efterkommere har desværre en ret lav valgledelse, og den gruppe er blevet større siden sidst. Så hvis man ikke i højere grad får aktiveret dem og får dem ned af stemmen, så kan det godt trække valgledelsen lidt ned. Jeg vil så sige, at hvis vi tænker tilbage til 2021, så lå en meget stor del af landet, altså også derhjemme, hostet med corona. Og jeg tror personligt, at den der corona-effekt i virkeligheden var ret stor. Så når vi lægger det hele sammen, så er jeg ikke nødvendigvis så bekymret. Der er ingen, der kan sige præcis, hvad ledelsagelsen bliver. Men jeg vil sige, at jeg er optimist, og jeg bliver ikke overrasket, hvis den bliver højere end sidst.
Er.
[00:13:42] Speaker A: Du tilfreds med, at det er lidt professor-vagt svar? Jeg.
[00:13:45] Speaker C: Synes, det var et rigtig, rigtig godt vagt svar, Rasmus gav. Men det er jo også rigtigt. Det er meget svært at spore, hvor høj valgetilsen bliver. Hvis man kigger tilbage, også langt tilbage, i Danmarks historie, så kan man se, at valgetagelsens kommunalvalg har ligget der og danset omkring de 70 procent. Og det, han har gjort i 50 år, det er også glædeligt. Altså, der er mange af vores nabolande, hvor valgetagelsens kommunalvalg har været faldende, men der har ikke været den tendens i Danmark. Men jeg ville heller ikke blive overrasket, hvis den bliver lidt højere, altså i stedet mellem 67 og 70 procent. Det ville jeg ikke blive overrasket over. Jeg.
[00:14:19] Speaker A: Kan godt lide en lille vedemål. Jeg synes jo godt, at... Altså, er der ikke lidt noget på højkant?
Et lille vedmål, et lille håndtryk. Jeg.
[00:14:26] Speaker B: Vil gerne garantere, at valget i lidt tidligere tid bliver et sted mellem 50.
[00:14:29] Speaker C: Og 100 procent. Hvis Rasmus nu siger 68 procent, siger du så højere eller lavere? Så.
[00:14:39] Speaker B: Vil jeg være optimist og sige, at jeg tror godt, at vi kan komme over 68. Det.
[00:14:44] Speaker C: Tror jeg i virkeligheden også, men for vedmålets skyld, så vil jeg gerne sige, at vi kommer under 68 procent. Det.
[00:14:50] Speaker B: Bliver spændende at se. Det.
[00:14:51] Speaker A: Er spændende. Okay. Vi har en enkelt ting tilbage, inden vi runder af. Jeg beder dig, Rasmus II, om at forberede en brandtal, som skal handle om, hvorfor alle danskere skal gå op i kommunalvalget. Du har 30 sekunder. Værsgo.
[00:15:06] Speaker B: Først og fremmest skal man gå ned og stemme, for ellers taber jeg det vedemål, vi lige har indgået. Men derudover skal man gå ned og stemme, fordi det danske demokrati ikke kun foregår på Christiansborg. Kommunerne er i virkeligheden velfærdssamfundets maskinerum, og det betyder noget, hvem der sidder i kommunalbestyrelserne, fordi de træffer vigtige beslutninger om alle vores velfærdsområder. Så hvis man er interesseret i, hvordan det går i vuggestuer, børnehaven, skoler, hvordan snerydning i kommunen fungerer, hvor meget man betaler i skat, hvordan det går med ældrepleje osv. Så skal man gå ned og stemme den 18. november.
