Episode Transcript
[00:00:00] Speaker A: Skal børnehaverne have åbnet i længere tid? Skal ældre bo længst muligt i deres eget hjem, eller skal der være flere plejehjemspladser? Det er alle økonomiske afvejninger, som din kommune laver hver dag, og det har betydning for din hverdag. Men hvorfor skal du egentlig interessere dig for din kommunes økonomi, og i det hele taget lytte til det her afsnit af Jernestarter? Det fortæller Vives professor Kurt Holberg her.
[00:00:23] Speaker B: Kommunen står for stort set alt den borgernes velfærd, og det vil sige stort set alt den service, du møder i din hverdag, uanset om det så er i dagtilbudden, eller i folkeskolen, eller på ældreområdet. Jamen så er det kommunen og den måde, kommunen bruger pengene på, som har betydning for dig.
[00:00:36] Speaker A: Mit navn er Anna Marie Dyn Smøller. Du lytter til Vives podcast, Jernestarter. Udover Kurt Houlberg har vi også besøg af Niels Milo, der er kommunaldirektør i Halsnæs Kommune. Hvilke økonomiske udfordringer har I, Halsnes Kommune.
[00:00:52] Speaker C: Ligger i den nordvestlige del af Nordsjælland. Man kunne måske kalde det i hovedstadssammenhæng en udkantskommune i hovedstaden. Vores allerstørste udfordring i Halsnes Kommune det er, at antallet af erhvervsaktive borgere er stærkt faldende, og antallet af ældre er stigende. Det er jo så selv ikke et problem, at der bliver flere ældre, og de lever længere. Dem vi har, det er jo rigtig godt. Men det der er et problem økonomisk, det er, at der er færre til at betale skatten, og flere der har behov for hjælp.
[00:01:21] Speaker A: Langt de fleste offentlige penge bliver brugt i kommunerne. De står for størst delen af det offentlige forbrug. I et forsøg på at forklare, hvordan fordelingen af økonomien hænger sammen, har vi taget en kuffert med guldmønter, og vi har lavet sådan et velfærdsbræt over de områder, som størst del af kommunerne bruger penge på. Kun du har fået en stak guldmønter, vil du ikke forsøge at fordele den på de forskellige velfærdsydelser, som det bliver gjort generelt i kommunerne.
[00:01:48] Speaker B: Jo, men hvis vi ser på 2025, så har kommunerne samlet budgeteret om at bruge 324 milliarder kroner på service til borgerne. Det største udgiftsområde i kommunerne, det er folkeskoleområdet, hvor der bliver brugt små 70 milliarder kroner. Hvis vi nu siger, at dine mønter her, hver af dem er 5 milliarder kroner, så vil jeg altså sige, at så skal der altså placeres 14 mønter på folkeskoleområdet. Det næst største område, det er ældreområdet, hvor der bliver brugt små 65 milliarder kroner. Det svarer altså i dine guldmønter her til, at der der skal ligge 13 mønter. Ved siden af det har vi også nogle andre store velfærdsområder. Det gælder for eksempel Udsatte, Voksne og Handikappede, hvor der bliver brugt ca. 40 mia. kr. Svarer det til 8 guldmønter. Så bliver der også brugt omkring 35 mia. kr. på dagtilbud. Det er altså 7 guldmønter. Der bliver ved siden af det brugt ca. 20 mia. kr. på Udsatte, Børn og Unge. Det svarer altså til Ved siden af det har kommunerne også nogle mindre udgiftsområder. Det gælder for eksempel områder som kultur- og fritidsområdet, hvor der bliver brugt omkring 12 milliarder kroner. Det er altså to og en halv af dine mønter. Det gælder byudvikling og bolig- og natur- og miljøområdet, hvor der bliver brugt omkring 10 milliarder kroner. Det er to mønter. Og så gælder det vejvæsen, hvor der også bliver brugt omkring 6 milliarder kroner. Det vil sige, at det er altså halvanden mønt af dem her.
[00:03:12] Speaker A: Der bliver kastet med guldmønter. De er fordelt godt og grundigt. Hvor mange penge var det, der var samlet her?
[00:03:18] Speaker B: Hvis man lægger alle sammen op, så er det 324 mia.
[00:03:21] Speaker A: Kr.
[00:03:21] Speaker B: Der bliver satseret på service. Og det er rigtig, rigtig mange penge.
[00:03:28] Speaker A: Der er jo også forskel på kommunerne. Nogle kommuner har rigtig, rigtig mange penge i kommunekasserne. Hvorfor bruger de ikke bare alle de her penge til at forbedre servicen?
[00:03:38] Speaker B: Ja, det er et godt spørgsmål, fordi langt de fleste kommuner har mange penge liggende i kommunekasserne, som de sindssygt godt ville bruge. Men der er virkelig derude, at der er en budgetlov, som er vedtaget i Folketinget, der simpelthen sætter et loft over, hvor mange penge kommunerne sammenset må bruge på service. Så uanset om de har penge eller ej, så må de sammenset ikke bruge flere penge end de her 324 milliarder kroner på service, som der er appliceret mere brug i 2025. Så man kan sige, at der er en grænse for, hvor stor højden på den samlede slag mønter kan være på det her bræt.
[00:04:09] Speaker A: Og jeg ved, det er sikkert mere kompliceret end det, du kan svare nu, men hvorfor?
[00:04:14] Speaker B: Det er der selvfølgelig mange forskellige grunde, men en af grundene til det er jo, at man fra Folketingets side ville have haft mere styr på, at kommunerne ikke bruger for mange penge i forhold til det, man har aftalt, de må bruge. Fordi der er et loft over, hvor mange penge kommunerne samtidig må bruge, jamen så er det, når udgifterne begynder at stige på nogle områder, så kan man altså ikke bare tage penge op af kassen til at dække de udgifter, men så vil man altså ud og finde spidsbarelse på andre områder.
[00:04:38] Speaker C: Hvis jeg må supplere her, så er der også forskel på kommuner, som har penge i kassen og ikke må bruge dem, men har råd til at bruge dem, hvis man vil lave noget ved veje eller boliger og byudvikling. Så er der andre kommuner, der ikke engang kan bruge det, man må. Den kommune repræsenterer jeg, fordi vi er finansielt udfordret i Halsens Kommune, så vi har luft i vores serviceramme. Vi måtte gerne bruge mere, vi har bare ikke råd. Det er den anden problematik, man kan være i en kommune.
[00:05:05] Speaker A: Nielse, du er jo kommunaldirektør, og det betyder jo også, at det er sidste ende af dig, der har ansvaret for, at økonomien hænger sammen i din kommune. Nu har du set Kurts gennemsnitlige fordeling af midlerne på det her velfærdsbræt. Bruger I midlerne nogenlunde på samme måde i Halsneskommunen, eller er der noget, der ser helt anderledes ud?
[00:05:24] Speaker C: Jeg vil tro, at vi i dags dato nok bruger mere på folkeskolen og dagtilbudene, end myndterne afspejler her, og lidt færre på de andre områder. Måske lidt mere på handicap også. Til gengæld så ser vi nogle demografiske forskydninger, som gør, at pengene kommer til at flytte sig over de kommende 10 år, som jeg sagde lidt tidligere. Så får vi flere ældre, og vi får faktisk også færre børn. Og det vil sige, der flytter vi alene på grund af demografi penge fra den ene kasse til den anden.
[00:05:52] Speaker A: Så i princippet ville jeg kunne tage, at nu er det lidt groft, men tage halvdelen af folkeskolemidlerne og bare spide den over i en stor ældre pulje?
[00:05:59] Speaker C: Nej, måske ikke halvdelen, men i hvert fald en slat, den ville gå den vej alene på grund af demografi og ikke på grund af, at man politisk har prioriteret det andet højere.
[00:06:10] Speaker A: Kan du prøve at sætte et ord på, hvad fordelingen af pengene helt konkret betyder i Helsingas Kommune? Hvordan kan borgerne mærke det i hverdagen?
[00:06:18] Speaker C: Det aller vigtigste, borgerne mærker, det er, om der er personale til stede, om man bliver modtaget godt på plejehjemmet eller i hjemmeplejen, at der rent faktisk er nogle velfungerende medarbejdere, som er orienterede mod at hjælpe de borgere bedst muligt. Det tror jeg er vigtigt. Jeg tror også, det er vigtigt, at man kan mærke, at der ikke er huller hele vejen fra arbejde til skole, eller hvor man skal hen, når man pendler ud af kommunen for eksempel. Så det er den markør, der vil være i dagligdagen. Om der bliver prioriteret 2-3 millioner mere eller mindre ind på et område, det kan man jo ikke nødvendigvis mærke fra den ene dag til den anden. Og så vil jeg også bare lige sige, at det er jo vigtigt, at der er sammenhæng imellem det, man siger og det, man gør. Så hvis man taler aktiekursen for højt op, og man faktisk oplever, Det er jo ikke det, vi ser, når vi kører på arbejde. Der er jo de huller i vejen. Så hvorfor siger politikerne, at der er intet problem her? Så den afvejning, den skal man selvfølgelig også politisk finde i at kommunikere tydeligt og klart om, hvad det er, man kan forvente at få.
[00:07:17] Speaker A: Kurt, hvis jeg bor i Halsenæs, får jeg så de samme velfærdstilbud som i Næb-kommunen. Er der forskel?
[00:07:24] Speaker B: Ja, der er forskel mellem kommunerne. Det skal der være. Det er jo en af grundene til, at vi overhovedet har kommuner. Det er, at de enkelte kommuner har mulighed for at tilpasse Den service, de leverer, og øvrigt også den skat, de opkræver til de behov og prioriteringer, der er lokalt at løse opgaverne udefra, hvad man lokalt vurderer den bedste måde at bruge pengene på. Så det er helt afgørende.
[00:07:43] Speaker A: Jeg kan huske et helt konkret eksempel, for da jeg flyttede til Frederiksberg, og der bodde jeg lige på grænsen til Nørrebro, og der husker jeg tydeligt forskellen i julepynten. Og det har sikkert også blivet en prioritering, at der var julepynt langs alle vejene i Frederiksberg, og så på Nørrebro, der var der ryttet. Og det er jo også bare et meget godt eksempel på, hvad man bruger pengene på i kommunerne.
[00:08:03] Speaker B: Og det viser selvfølgelig også, at det ikke handler alene om, hvor mange penge man samlet ser at bruge på de forskellige serviceområder, men også om, hvordan det bliver brugt. Og nogle gange kan det jo være de relativt små beløb, som julepynt jo nok er i det samlede budget, som er det, der fylder noget i de afvejninger og prioriteringer, man er inde i at træffe lokalt.
[00:08:21] Speaker C: Det er et godt eksempel på noget, som er meget synligt. Det er jo ikke det, der er de store penge i, men har man lige lukket en skole eller en daginstitution, og så overpynter kommunen bagefter, det kunne måske for nogen virke provokerende.
[00:08:38] Speaker A: Noget af det, jeg selv kan blive forvirret over, er, at Danmark, vi hører det igen og igen, det er et af verdens rigeste lande. Alligevel hører vi også om en hjemmepleje i knæ, dårlig nummering af dagsinstitutioner. Jeg forstår det ikke.
[00:08:53] Speaker B: Der er selvfølgelig mange mangelheder i det, men noget af det hænger jo sammen med, at man fra Christiansborgside også har andre ting, man ønsker at bruge penge på herunder i de her år. Ikke mindst beredskab og forsvar. Kruter og kugler fylder rigtig meget. Og så skal man så også prioritere, hvor meget der kan blive plads til at bruge ekstra på velfærd i kommunerne og på sundhedsvæsenet i regionerne. Og der kan man sige, at man i de sidste år har løftet kommunernes økonomi med 3,2 milliarder kroner om året. Kommunerne har fået penge til og har fået mulighed for at bruge flere penge på service. Så det er ikke sådan, at der ikke bliver brugt flere penge på service. Kommunerne bruger flere penge på service, end de nogensinde har gjort før. Men kommunerne er samtidig presset af, at der bliver flere ældre og ikke mindst flere ældre og ældre, som har behov for hjælp. Og kommunerne er generelt også presset af, at der er stigende udgift for det, man kalder det specialiserede sociale område.
[00:09:44] Speaker C: Men helt så dårligt går det dog ikke, vil jeg påstå. Kurt nævner jo også, at servicerammerne er forøget, og vi har sådan set også godt styr på, at vi overholder de budgetter, der nu bliver lagt, og har styr på økonomien generelt set.
[00:09:57] Speaker A: Apropos det her med at få flere penge, nu stikker jeg lige hånden ned i statskassen, fordi der er jo også en gang imellem, at kommunerne får lidt flere penge. Kurt, nu får du lige en håndfuld.
Mønter? De kommer fra Mette Frederiksen. De kommer herind fra Christiansborg.
[00:10:16] Speaker B: Det vil kommunerne sikkert være rigtig glade for, hvis det var en hel håndfuld mønter, der kom. Men virkelig er det jo ikke en håndfuld mønter, og nu måler vi dem her jo i fem milliarderkroners enheder. Og selvom kommunerne de sidste to år har fået flere penge, end de har gjort i årene før, så har de så i år fået 3,2 milliarderkroner ekstra. Det vil sige, det er altså ikke engang en hel guldmønt. Så jeg giver dig lige de tre af dem tilbage af de fire, du gav mig.
[00:10:41] Speaker A: Hvor skal den ligge? Hvor vil du ligge den?
[00:10:43] Speaker B: Det er jo ikke mig, der skal stemme det. Det er jo lige nøjagtigt det, hvor vi har det lokale demokrati. De her penge bliver så fordelt ud til kommunerne, og så er det jo politikerne, kommunalpolitikerne ude i de enkelte kommuner, som skal træffe et valg om de her nye penge, som nu kommer ud til vores kommune. Hvor stor en del af dem skal gå til hændersvis ældreområdet, eller til dagligt selskabsområdet, eller til folkeskolen, og hvordan skal de så i øvrigt bruges inden for de områder? Det er simpelthen ikke en opgave for en professor som mig, og nok heller ikke for en kommunaldirektør som dig.
[00:11:10] Speaker C: Og der er ingen tvivl om, når jeg møder den politiske, den lokalpolitiske virkelighed, så vil det jo sige, at den her guldmønt, den vil vi rigtig gerne bruge på eksempelvis at få flere lærere ind i folkeskolen, eller flere pædagoger i daginstitutionerne, fordi vi vil gerne gøre noget for den basale service, og vi vil også gerne gøre noget for de små. så de får en godt liv igennem skole og dagtilbud. Problemet er jo så nogle gange, hvis jeg så kommer og siger, at det er meget godt, at I vil gerne bruge pengene på den der guldmøn, der nu er kommet på det, men til gengæld så kan jeg jo se, at der er huller i vejene, der mangler penge til beskyttelsesrum, eller hvad det nu kunne være, eller miljøopgaver, eller andre lidt mindre synlige opgaver, som jo kan være lidt kedelige at putte alle pengene ned i den kurv. Så derfor bliver det jo nogle hårde prioriteringer. De kan desværre ikke bruge hele guldmønten på alt det, de drømmer om. Og der er jo den kedelige, der så må fortælle, hvad er det så plads til? Hvor meget af den guldmønte er der tilbage til, til en lokalpolitisk ønskeprioritering.
[00:12:10] Speaker B: Du får den tilbage her, men jeg var ellers glad for at få den, vil jeg så sige.
[00:12:13] Speaker A: Men det var ikke brugen.
[00:12:14] Speaker C: Og jeg fik den slet ikke.
[00:12:16] Speaker A: Nej, nu smækker jeg lige statskassen igen. Dup. Fordi nu skal vi, I har været lidt inde på det, kigge lidt på det her med, at kommunernes brug udvikler sig. Og vi skal også lige vende, hvilke problemer det giver. For imens vi bliver færre yngre borgere, bliver der flere ældre. I dag er det 20 procent af borgerne, der er over 66 år, og i 2050 regner Danmarks statistik med, at det er 24 procent. Så altså en stigning. Kurt, hvad betyder det for mig og min familie, at der bliver flere ældre og flere borgere med særligt behov? Betyder det, at kommunerne må f.eks. tage penge fra skoler og vuggestuer, eller hvad er vi ude i der? Ja.
[00:12:53] Speaker B: Men jeg synes generelt, at der er to sider at danse af. En ting handler om pengene, og der vil vi bevæge os i retning af, i takt med, at der bliver flere ældre, uanset om de er ældre, som måske har mindre behov fremover, end man har i dag, men i stedet bliver flere ældre ældre, og det er jo skønt og dejligt, at vi lever længere og så videre, men det betyder altså noget for den måde, som kommunerne Man skal og er nødt til at prioritere at bruge pengene på, men er nødt til at bruge flere penge på ældreområdet. Kommunerne er jo også presset af, at der bliver flere borgere med særlige behov og med komplekse sammensættede problemstillinger, som har brug for nogle særlige indsatser, som presser kommunens økonomi.
gå fra nogle af de andre områder på den ene eller anden måde fremover. Det er den ene side af det, men den anden side er jo, at det her med den ændrede demografi, altså flere ældre og færre i den erhvervsartikulerte, betyder jo også noget for, hvor mange hænder, man har mulighed for at få fat i. Både i forhold til at tiltrække og fastholde velfærdsmedarbejder, for eksempel på ældreområdet, men jo også pædagoger til daginstitutionerne, lærer til folkeskoler osv. Så der kommer man altså også ud i en udfordring i forhold til at håndtere den der forskydning, der sker nu og i de kommende år i forhold til, hvor mange ældre der er i forhold til, hvor mange der er i den erhvervsaktive alder. Og.
[00:14:04] Speaker A: Daniels, det er jo noget af det, du også pegede på. Hvordan i møde kommer I det fremadrettet? Jamen.
[00:14:09] Speaker C: Den ene, det er jo den almindelige demografi, som gør, at vi af naturlige grunde flytter penge fra det ene område til det andet. Den anden er, at vi har en attraktiv arbejdsplads. Kan vi fastholde vores medarbejdere i plejen eller i daginstitutionerne, og har en stabil drift der, er det godt. Har vi et lavt syfravær, som vi arbejder med i min dagligdag, har vi trivsel på arbejdspladsen. Lige i øjeblikket er vi måske der, hvor den største fremadrettede udfordring for alle kommuner vil være at rekruttere medarbejdere ind i alderplejen.
[00:14:48] Speaker A: Tiden eler. Vi bevæger os videre til de sidste spørgsmål. Vi har jo talt om, at måske kan medierne være med til at tegne det dyste af billedet. Altså, er der lyspunkter derude? Er der noget, vi har overset? Der.
[00:14:59] Speaker B: Er masser af lyspunkter. I langt de fleste kommuner fungerer alle de store velfærdsområder fortrinligt, og man får, på trods af de forskellige typer af ufordringer, der kan være, både med at hensyn til at have tilstrækkeligt mange medarbejdere og hen tilstrækkeligt mange midler, så løser man egentlig opgaverne på en god og dækkende måde i forhold til de behov, der er hos borgerne og i forhold til den lovgivning og de retskrav, som borgerne har på at få service på de kommunale velfærdsområder. Og.
[00:15:25] Speaker C: Så tror jeg, at vi har i Helsingisk Kommune næsten 3.000 medarbejdere, der gladgår på arbejdet og leverer en daglig service, som er god, og vi får mange positive tilbagemeldinger. Det er bare ikke det billede, der tegner sig i den brede offentlighed. Så der tror jeg, at vi helt generelt i Danmark har behov for at tale hele velfærdsopgaven op og ikke ned. Lidt i.
[00:15:42] Speaker A: Forlængelse af det, I siger, er der områder, hvor borgerne faktisk glæder sig over udviklingen? Da kommunerne.
[00:15:50] Speaker B: Udviklede deres service på alle områder, og hvis man spørger borgerne, så viser det sig, at langt de fleste borgere er meget tilfredse med den service, man modtager. Der kan være nogen, der er utilfredse med, at de ikke modtager den service, som de mener, de burde få, men bl.a. modtager. Er.
[00:16:09] Speaker A: Der.
[00:16:09] Speaker B: Stor tilfredshed? Det er rigtigt.
[00:16:10] Speaker C: Og meget aktuelt. Vi har lige fået en undersøgelse fra Ældreministeriet, som viser, at tilfredsheden med Ældreplejen generelt er rigtig fin i Danmark. Der kunne godt hejse et lille flag for, at vi ligger faktisk helt i top i Halsnes. Det er vi jo super stolte af og glade for. Men det vidner jo om, at når man laver de her målinger, så får man et mere nuanceret billede. Selvfølgelig er der problemer, og dem skal vi også adressere og tage fat i, når der er problemer. men vi skal ikke tale det hele ned under gulvbrædderne. Så vil jeg egentlig også bare lige sige en anden ting, det er, at den almindelige borger er måske ikke altid helt klar over, hvad er det, kommunen gør, og hvad er det, staten gør, eller hvem gør nu hvad her. Så der tror jeg måske også, der er sådan en vis forventningsafstemning til, hvad er det, der er den kommunale opgave, og hvad er det i det hele taget, en kommun står for. Det tror jeg mange glemmer eller overseer. Der er faktisk mange, der ikke er klar over, når jeg møder sådan almindelige mennesker rundt omkring, er der kommunalvalg i år? Nå, det er man ikke rigtig hørt om. Apropos kommunalvalg, så.
[00:17:03] Speaker B: Vil jeg sige, at det er rigtig vigtigt at holde fast i, at det her kommunalvalg er utrolig vigtigt af flere forskellige grunde. Dels fordi kommunerne er så netop for stort, selvom den borgerne er velfærdig, men også fordi det er et udtryk for, at vi har kommuner, og hvor det er vigtigt, at vi har folkevalgte lokale politikere, som hver dag er med til at træffe beslutninger om, hvordan skal kommunens midler bruges, hvordan skal opgavene løses. Helt kort til.
[00:17:27] Speaker A: Sidst, som en afrunder. Hvad kan jeg som borgere gøre, hvis jeg gerne vil have mere indflydelse på, hvordan kommunen bruger mine penge? Ja, som man.
[00:17:35] Speaker B: Kan sige på den hele korte bane nu, i forbindelse med det kommunalvalg i år, så er det et spørgsmål om at gå hen og stemme. Og så kan man selvfølgelig generelt tale med lokale politikere og ytre sig også i den lokale debat i forhold til, hvad der er for nogle problemstillinger, man mener er mest eller vigtigste at få forhold til. Niels, hvad siger.
[00:17:52] Speaker C: Du? Det er jo meget legitimt at have sin mærkesag. Der skal man huske på, at politikerne sidder med den der vanskelige prioritering, der er nogle gange, fordi der er ikke penge til alting. Og derfor tror jeg også, at det er vigtigt, at man får formidlet til borgerne. Politikerne er jo ikke valgt for at gøre livet surt. eller gør det trist eller kedeligt. De er jo valgt for at forvalte den her benhårde prioritering, der er i enhver kommune. Det skal man jo på en eller anden måde også få afstemt med borgerne, at det er faktisk nødvendigt, at vi prioriterer eksempelvis noget ældrepleje, og vi kan ikke få alle de her nye museer, institutioner eller alt muligt andet, man ønsker. Derfor er det jo helt legitimt at byde ind med sine ønsker, og så må man egentlig også bare Jo, vælge efter hjerte og så videre. Vælge de politikere, man nu tror på, kan forvalte den opgave bedst muligt, som også kan forklare den på en måde, som man forstår.
[00:18:38] Speaker A: Den i sin daglighed. Det var alt, hvad vi nåede i det her afsnit af Jernestarter. Tusind tak, fordi I ville gøre os klogere. Tak.
