Genopdragelsesrejser: Når børn bliver fanget i udlandet

[00:00:00] Speaker A: Forestil dig, at du en dag kommer hjem fra skolen. Du får at vide af din far, at du skal pakke en koffert, for du skal på ferie. Men i virkeligheden går turen til Somalia på en genopdragelsesrejse. Et fremmet land med en vidt fremmet kultur. Du taler ikke sproget, du har fået taget dit pas, og døren til dit værelse er låst. Og så kan du ikke få hjælp, for du har ikke en telefon længere eller kontakt til nogen, du kender. Sådan kan opskriften på en genopdragelsesrejse se ud. Og det er det, vi skal tale om i dag i Jernestarter. Men inden vi gør i gang, så skal du høre en virkelig historie fra en kvinde, der som ganske ung blev sendt på genopdragelsesrejse. Vi kalder hende Hannah, og af hensyn til hendes sikkerhed har vi fået en skuespiller til at indtale citaterne, som du også vil høre i resten af podcasten. [00:00:53] Speaker B: Før sommerferien fik mit far et stykke papir, hvor han skulle have en godkendelse af skolen til, at vi gerne måtte udrejse. Det har min far underskrevet og skrevet, at vi udrejser i to måneder. Og jeg sagde, jeg gider ikke at rejse nogen steder hen. Min far sagde jo. Han tog det meget voldsomt. Jo, I skal rejse. [00:01:15] Speaker A: Med mig i studiet i dag har jeg Annika Leversage, der er professor MSO på VIVE. [00:01:20] Speaker C: Og det er mig, der har lavet denne her rapport om genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, der udkom i starten af 2026. [00:01:28] Speaker A: Og vi har også besøg af Maria Brandt-Avnskjold. [00:01:31] Speaker D: Jeg er en af de 17 sikkerhedskonsulenter, der arbejder med æresrelaterede konflikter, og vi er under det, der hedder National Center mod æresrelaterede konflikter, der hedder MÆRK, under Siri. [00:01:42] Speaker A: Det har været ulovligt at sende børn og unge afsted på genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold siden 2019. Undersøgelsen, som den her podcast bygger på, er baseret på 68 cases med børn og unge, som enten har været på genopdragelsesrejser eller hvor opholdet er blevet forhindret. Resultaterne viser, at en stor del af opholdene fra Danmark går til enten Somalia, Irak eller Pakistan, og 3 ud af 4 personer er piger eller kvinder, og de fleste er 15-16 år, når de sendes væk. Inden vi dykker helt ned, så lad os lige starte med at få defineret, hvad en genopdragelsesrejse eller et ufrivilligt udlandsophold egentlig er for noget. [00:02:27] Speaker C: Man har defineret en genopdragelsesrejse i straffeloven bl.a. som et ophold, der bringer et barn eller en ungs udvikling eller helbred i alvorlig fare. Det er altså noget, der skal være ret alvorligt for et barn eller en ung, for man må huske på, at så længe folk er under 18 år, så må deres forældre i hvid udstrækning bestemme over dem. Men der er grænser for dette. Det er der jo også i familier, hvor man f.eks. ikke må udsætte børn for vold eller andre former for vandrygt. Og dermed er det selvfølgelig også et fænomen, der kan være svært at afgrænse præcist, for hvornår er noget så forkert, at det bliver til alvorligt fare for det ene eller det andet. [00:03:12] Speaker A: Nu vender vi tilbage til vores case Hannah igen. Vi er i hendes barndomshjem i Danmark. Her fortæller hun om sin far, der afreager voldigt på hende og sine søsne. Det gør han blandt andet, fordi Hannahs mor vil skilles fra ham. Fordi han har taget kone nr. 2. Og så synes han også, [00:03:29] Speaker B: at [00:03:29] Speaker A: børnene er kommet til at tale lidt for meget med de danske myndigheder. Han [00:03:33] Speaker B: troede os med en kniv. Jeg dræber jer. Og så blev vi låst inde. Jeg måtte ikke gå ud fra hjemmet i to dage. Han udvikler sig ligesom. Jo ældre vi bliver, jo mere slår han. [00:03:46] Speaker A: Annika, hvad kendetegner familierne, der sender deres børn eller unge til [00:03:51] Speaker C: udlandet? På baggrund af det materiale, vi har indsamlet, der kan vi se, at en del af de her familier, de har nogle rigtig alvorlige problemer, og dem har de haft i mange år. Og det kan handle om fattigdom, om to forældre, der står uden for arbejdsmarkedet, eller fraskilte møder, som har svært ved at få det hele til at hænge sammen. Og der er også forekomst af forskellige mentale problemer, kriminalitet og misbrug. Det er altså virkelig belastede familier. Og det vil sige, genopdragelsesrejsen er også kun En ting, der sker i et ungdomsliv, der måske også har været præget af [00:04:24] Speaker A: meget vold. Annika, i undersøgelsen, du også har stået spidsen for, der er kortlægger i tre kategorier af motiver for at sende børn afsted. Kan du pårige op for os, hvad går de her tre kategorier ud på? [00:04:37] Speaker C: De tre kategorier er for det første, at forældrene oplever, at en unge afviger på måder, som meget hører privatlivet til, og som man i en majoritætsdansk kontekst normalt ville synes var okay. Det kan handle om noget med kærester, med alkohol. Det kan handle om, at man måske vil skifte sin religion, eller at man er LGBT+. Så er der nogle andre typer motiver, der mere handler om den unges rolle i samfundet. Og det kan fx være, at en unge har rådet sig ud i kriminalitet, eller den unge har nogle problemer i forhold til måske ADHD eller kognitiv funktionsnedsættelse. Og den sidste type, det er motiver, der ikke rigtig har noget direkte med den unge selv at gøre. Det kan både være forældre, der har konflikter med hinanden, og hvor det også kommer til at gå ud over børnene, eller sådan noget, som at myndighederne vil fjerne børnene, og at forældrene vil have børnene væk fra, om jeg så må sige, de danske myndigheders lange arm. Og noget, der også er meget vigtigt, det er, at der er tit flere motiver på spil på én og samme tid. Det her [00:05:37] Speaker D: med, at det ikke altid er et motiv, der omhandler den unge, er egentlig lidt nyt, at vi har fået blik for så systematisk, at det her, det er en ting. Og det gør jo også det, som sagsbehandler, læger eller familiebehandler eller andet, er svært at få øje på. Du snakker meget om [00:05:55] Speaker A: kontrol, Annika. Kan du sætte lidt flere ord på det? Tænker forældrene, at nu er mit barn LGBT+, så hvis jeg sender personen til Somalia, så vil de stoppe med at være det? Det har vi i hvert fald [00:06:11] Speaker C: hørt i nogle interviews med unge, der fortæller om at for eksempel have været en homoseksuel ung fyr, hvor det ligesom var problematisk, hvordan hans kropsholdning og hans måde at klæde sig på var. Og så endte han nede i et oprindelsesland, hvor det var et helt klart signal, at han skulle lære at opføre sig som en rigtig mand, før han kunne [00:06:30] Speaker A: komme tilbage til Danmark igen. I virkeligheden [00:06:32] Speaker D: tror jeg, at mange af de unge, der kommer afsted, oplever en anden side af deres forældre, end de havde set inden. Mange af dem siger, at min far har aldrig slået dem før. Men da vi kom til Syrien, så gik det amok. Og det ser vi i rigtig mange af de sager. Det er som om, at der har været lagt låg på rigtig mange ting. Og når det så kommer derned, så kan man høre, at så bliver alle de argumenter for alle de ting, som børnene har gjort forkert i Danmark, eller som deres kone har gjort forkert i Danmark, de kommer pludselig frem i lys lue, og så er det det, som det hele handler om. Derfor kommer det også som et chok for rigtig mange af dem her, der kommer afsted, at det er det, der sker. Og det er en [00:07:14] Speaker A: fin overgang til vores case Hanna, som vi skal høre fra igen, fordi hun er nu blevet sendt afsted på genopdragelse i et medmøstigt land sammen med sine søsne. Hannas mor er derhjemme og forsøger desperat at få børnene hjem igen, men Hannas far er taget med dem, og det er ham Hanna, hun [00:07:32] Speaker B: beskriver her. Det var voldsomt. Han blev ligesom et uhørt dernede. Han låst os inden mig og min søster. Og han begyndte at nive os, hvis vi ikke hørte efter. Vi var helt blå på vores kroppe. Og vi skulle være helt dækket til, og vi skulle kigge ned i jorden. Vi måtte ikke kigge på nogens ansigter. Jeg var ligesom deres slave dernede, og jeg blev udmød. Så blev jeg gift. Jeg var 16-17 år, da jeg fik mit første barn. [00:08:01] Speaker A: Jeg vender lidt tilbage til noget af det første, vi talte om. Altså, hvad det er, de her børn og unge bliver udsat for. Er det forskelligt alt efter, hvor gamle de er, om de for eksempel bliver gift, eller hvad finder I frem til der, Annika? [00:08:15] Speaker C: Ja, det er det jo. Selvom flere unge kvinder har oplevet at blive gift som mindreårige, så er det jo ikke 12-13-årige piger, der bliver gift generelt. Samtidig er det også forskelligt i forhold til det her med, om de for eksempel får adgang til skolegang, og hvor meget fysisk vold de bliver udsat for. Og [00:08:32] Speaker D: i virkeligheden, så kan man sige, at der er også rigtig stor forskel på de forskellige lande, hvor det er, man kommer til. Nogle lande vil det være, at det handler om, at man skal lære at blive en god husmor. Og derved, det er faktisk rigtig svært, hvis man har gået en dansk folkeskole, og man pludselig ikke må kigge nogen i øjnene, og man skal kigge ned, og man ikke må gå i skole, og man må ikke have venner, man må ikke have fritidsinteresser. Det kan være det, der er i nogle lande. Og nogle andre ting, så andre lande, hører vi om genopdragelsesfængsler og andet, og andre steder bliver man gemt væk i en hytte, eller bliver gemt væk hos sin svigerfamilie, og må aldrig komme væk. [00:09:09] Speaker A: Og nu nævner du selv fængslerne. Ja, det [00:09:11] Speaker D: er jo særligt i Somalia, hvor vi oplever de her genopdragelsesfængsler, og det er nogle af de meget voldsomme ting, hvor man bliver lukket inde og får linker på benene og nogle gange også på armene, og skal læse Koranen og sove i overfyldte sovesale, og du bliver udsat for rigtig, rigtig voldsom vold. Du får måske besøg en gang om ugen af dem, der nogle gange har sendt dig derhen, som betaler for, at du er der. Men når du bliver besøgt, så kan du ikke sige, hvor dårligt du rent faktisk har det, fordi det er så stor en industri, at de overhovedet er der. Så hvis man til sine forældre eller onkler eller hvem det er, der kommer, siger, at man har det dårligt, og man bliver slået, så får man det endnu værre, når man bliver efterladt igen. Så derfor er man dobbelt fanget i de her fængsler. Det er meget, meget voldsomt at være der. Er det en [00:10:03] Speaker A: industri, at du i Somalia tjener mange penge på at få de her børn [00:10:09] Speaker C: og unge derned? Ja, det er det. Det er en industri, og man kan finde opslag om det på sociale [00:10:14] Speaker D: medier. Og det, der er lidt problematisk eller meget problematisk ved de her ophold, det er også, at det i Danmark også er blevet socialt acceptabelt i nogle miljøer. Det er faktisk noget, vi har svært ved at få foden under, fordi det er noget, man taler om i nogle særlige kredse om, at det her er en god idé, og nogle af de unge, der kommer tilbage igen, De taler ikke altid dårligt om det. De taler faktisk nogle gange om, at de har fået noget ud af det. Man kan så sige, hvad er det, de har fået ud af det, og vil man ikke også altid gøre det, fordi det er der, hvor kontrollen har virket. Det gør, når man kommer hjem igen, at man ikke vil tale dårligt om det. Og i virkeligheden kan man sige, det var derfor, jeg blev så god, som jeg er nu, og jeg kan passe i skolen. Vi ved bare, at nogle af dem, der kommer tilbage igen, ender med at mistrives på sigt. [00:11:02] Speaker C: Noget af det Maria siger her peger på den store kompleksitet i forhold til, hvordan man lever livet, og hvem der bestemmer over børn og unge, når de ikke er fyldt 18 år. For eksempel det her med, at forældre gerne vil tage deres barn med til oprindelseslandet. De skal lære kulturen, de skal lære sproget. Det kan være en rigtig god ting, også noget i forhold til at styrke unges identitet, så de mere lærer, hvor de kommer fra osv. Og hvornår går det hen og kammer over og bliver til noget, der er skadeligt og virkelig negativt for de unge? For der kan også være ophold, som er positiv. Men hvor er det, man vælger at trække stregen? Det er virkelig svært felt at navigere i, fordi der kan være så store forskelle i, hvad man anser er det rigtige, og hvordan man bestemmer, [00:11:47] Speaker D: hvordan livet skal leves. Præcis. Og i andre kontekst kan man også sige, når nogle af de unge, vi kender, de gifter sig måske på de her ophold. Det er virkelig som en strategi. Jeg har haft et par sager, hvor da de kom hjem igen, så sagde de, ja, det er rigtigt. Jeg valgte at blive forlået med ham her. Jeg kunne bare ikke forestille mig, at jeg nogensinde ville have muligheden for at komme tilbage til Danmark. Og der var det bedre for mig at bo hos min svigerfamilie, end det var at bo hos min egen familie. En ting, jeg [00:12:17] Speaker A: lige skal have penset ud, kan jeg mærke, det er, at forældrene tager et barn, der går i dansk skole, der måske er blevet opvokset ved danske værdier, så tager de barnet ud, væk fra Danmark i 10 år. Og så er der nogle af dem, der kommer tilbage igen. Er forventningerne for forældrene, at så kan de bare tabe ind i det danske liv igen? Eller hvad er motivet der? Hvad er tankerne [00:12:41] Speaker C: der? Jeg vil sige, at når unge har været væk i 10 år, så havde forældrene tit ikke tænkt, at de skulle tilbage igen. Men det er noget andet, hvis man kommer tilbage efter et år. Og der tror jeg ikke altid, at der er den store langsigtede strategi i forhold til, hvad man kan tabe ind i. Men det har været mere sådan en respons på et eller andet problem, man skulle søge at løse ved at få styr på den unge, ved at tage den unge ud af landet. Og jeg er ret sikker på, at der er mange forældre, som ikke er klar over, hvilke negative konsekvenser sådan et ophold kan få på sigt. For så havde de nok ikke gjort det i en del tilfælde [00:13:11] Speaker D: i hvert fald. Virkeligheden kender forældrene måske heller ikke deres gamle hjemland lige så godt, som de huskede det. Så det der med at lige gøre det ene og det andet, det er måske ikke helt, hvad de havde håbet på. Og så tror jeg, at nogle af de her forældre, de bliver simpelthen lidt overrasket over, hvad det er, de har fået sendt deres børn ned til. Og så er det svært at lave en retræte på det. Helt kort inden [00:13:32] Speaker A: vi går videre. Hvad er det, de her børn og unge, udover måske at blive gift, hvad gør de så for at klare sig igennem? De [00:13:40] Speaker C: begynder at opføre sig sådan, som forældrene gerne vil have det. Hvis vi kigger på værdiundersøgelser, så kan vi se, at vi i Danmark vægter selvstændighed vældig højt hos børn og unge, og i mange af de her oprindelseslande, der vægter man lydighed vældig højt. Så noget af det, nogle unge forsøger på, det er at være meget mere lydige, end de ellers har været. Og det kan jo så netop også være at Ligesom sige, at man har fundet tilbage til sin oprindelige religion, hvis det var noget af det, der var på spil. Og love selvfølgelig, at man aldrig vil kigge på drenge og begynde at gå pænt med tørklæde osv. Fordi man simpelthen er i en situation, hvor man bliver nødt til at underordne sig og indpasse sig, hvis man skal have en chance. Og måske også med håbet om, at hvis man virkelig demonstrerer, hvor lydig og artig man er blevet, så kan man få lov at komme tilbage til Danmark. [00:14:32] Speaker A: Det lykkedes Hannah heldigvis at komme hjem til Danmark igen. Og faktisk er det hendes mand, som hun er blevet gift med på sin genopdragelsesrejse, der hjælper hende med at skaffe en telefon, så hun kan ringe sine danske myndigheder. I sidste ende får hun fat i dig, Maria, der får hende hjem til Danmark igen efter en lang og kompliceret proces. Her fortæller Hannah først om sin mand, der hjælper hende på hendes flugt. Han slog [00:15:00] Speaker B: mig også dernede og gjorde mange dumme ting. Samtidig hjalp han mig med at få en telefon og ringe til de danske myndigheder. Vi forsøgte at gøre rigtig mange ting for at komme hjem, og vi var jo stadig små. Jeg gjorde alle forsøgene. Jeg skrev selv til dronning Margrethe. Altså ikke dronning Margrethe, men jeg prøvede på Facebook. Og også til nogle politikere. Vi var meget truede, og vi var meget bange. Og vi vidste godt, at hvis vi gik ud af den dør, så er der mange, der kommer til at sige det til min far. De holdt alle sammen øje med os. Jeg var også meget bange for det her med ære. Der er ikke nogen, der stikker af derfra. Og dem, der har stukket af, de bliver dræbt. Maria, jeg vender lige [00:15:41] Speaker A: tilbage til dig, fordi det er dig, der har siddet blandt andet med Hannah i det her tilfælde og taget imod de her opkald. Hvordan lyder de første opkald for de her kvinder eller børn, drenge, når de ringer til dig [00:15:55] Speaker D: ved at hjælpe? Først og fremmest er de jo mega-desperate, og man kan jo faktisk også høre det på de ting, Hannah siger. Hun kontakter jo dronning Margrethe eller nogen, der kunne minde om. Det fortæller lidt om, hvor desperat man er bare for at få nogen som helst til at gøre noget. Og det, der også er lidt vildt ved sådan en som Hannah, det er, at hun har også givet udtryk for, at hun var bekymret, inden de skulle rejse, hvor der ikke er blevet græbet ind. [00:16:23] Speaker A: Annika, jeres undersøgelse viser, at der i flere tilfælde er myndigheder, der har mistanke om, at der er en genopdragelsesrejse under opsejning. Men alligevel bliver det ikke altid forhindret. Hvad skyldes det? Hvorfor kan man ikke gøre noget inden? Man kan også [00:16:39] Speaker C: gøre noget ind, og der er også sager i materialet, hvor det faktisk er lykkes at forhindre genopdragelsesrejser. Når vi ser det i rapporten, så handler det også om, at vi har fået en stor del af materialet igennem forskellige myndigheder, og dermed er det nogle af de sager, hvor myndighederne har været på banen, og det er langt sværere at få viden om de sager, hvor myndighederne ikke har været på banen. Men vi kan se i nogle sager, der kan det være, at man simpelthen overser tegn. Altså, man ved måske, at der er nogle problemer i en familie, men man får ikke handlet på det, og det er først bagefter, man pludselig opdager, at to ældre søskende har været sendt på genopdragelsesrejse, og nu er nummer tre så kommet af sted. Det burde vi nok lige have været lidt bedre orienteret i hele familiens sag, for eksempel. Noget andet kan handle om, hvor meget tillid Fx børn og unge har til myndighederne i forhold til, at de selv rækker ud, for det er jo først, når de unge selv rækker ud, at der virkelig sker noget, og det gør de så også i nogle tilfælde. [00:17:35] Speaker A: Vi kunne også godt tænke os at vende lidt omkring myndighederne, hvis der er nogen, der sidder og lytter med som fagpersoner derude. Hvad skal de være opmærksomme på i forhold til at opspor, hvis der er noget under opsegning i familierne? [00:17:46] Speaker C: Man skal være opmærksom på, om unge mistrives, og man skal være opmærksom på også at bygge en tillid til dem og f.eks. spørge ind til, hvad der foregår, men også være lidt vedholdende, fordi der er mange unge, der er meget loyale overfor deres forældre. Samtidig skal man også passe vældig meget på, at man ikke sådan ser spøgelser alle vejene og hele tiden quizzer etnisk minoritetsunge for, uh, der må garanteret være noget slemt galt derhjemme, og du er garanteret vældig undertrygt, hvilket også kan være en måde at og skubbe de unge uden for fællesskabet. Så det er faktisk en vanskelig opgave. Men samtidig sker der også nogle ting inde i miljøerne selv, hvor der i nogle familier bliver en større forståelse af, at det her ikke er i orden. Og det kan så også være en måde, hvorpå ting kan forandre sig. Og i virkeligheden [00:18:32] Speaker D: så handler det også rigtig meget om, at når en ung beder om hjælp, så skal man tage det alvorligt. Og så skal man ringe til os sikkerhedskonsulenter. Vi er eksperter i det her, og vi forventer ikke, at man er ude på en skole eller ude i en socialforvaltning i en kommune. har 100% styr på det her, og man behøver ikke være sikker på, at der er tale om bekymring for en genopdragelsesrejse. Man skal huske det, der ligger under. Det er et udlandsophold, der bringer barnets sundhed og udvikling i alvorlig fare. Det er det, det handler om. Så du behøver ikke at begynde at tænke i, at det her det handler om decideret genopdragelsesrejse. Det skal vi sikkerhedskonsulenter nok hjælpe med at afdække. Men hellere en bekymring en gang for meget, end en gang for lidt. Og lige nu tror jeg godt, man kan sige, at der er Der kunne godt have tålt lidt flere bekymringsskrivelser på nuværende tidspunkt. Hvad med [00:19:23] Speaker A: de her forældre, der sender deres børn afsted? Der har lige været en sag med nogle unge piger, der har været i Somalia, og jeg vender tilbage igen, hvor forældrene har fået en fængselsdom. Men hvad kan man gøre for også at lære forældrene om, at det skal man ikke gøre? Altså, hvad kan man gøre der fra myndighedernes [00:19:42] Speaker C: side? Der er forskellige tiltag, der blandt andet handler om forebyggelse, og det er jo så forebyggelse på et tidligere niveau, og det kan fx være sådan nogle forældrekurser. Altså det kan være en kæmpestor udfordring at komme til Danmark som et forældrepar med begrænset uddannelse, med adskillige børn, og pludselig opleve, hvor hårdt livet er i Danmark, og samtidig få det at vide, at de må ikke slå fx. Og det vil sige, at de skal have hjælp til, hvordan man så laver nogle alternativ opdragelsestrategier, hvordan man i langt højere grad taler med sine børn osv. Der er også noget grundlæggende kontekst, hvor man kan prøve at sikre for eksempel god traumabehandling, fordi nogle af de her meget problematiske familier, hvor der også sker genopdragelsesrejser, der er der altså familier, som er gået under radaren for det danske velfærdsstat, og hvor folk, der virkelig har brug for hjælp, ikke har fået den nødvendige hjælp i tid. Har det [00:20:36] Speaker A: hjulpet, at det er blevet gjort ulovligt at sende børn afsted på [00:20:40] Speaker D: genopdragelsesrejser? Det har gjort rigtig meget, at der er blevet sendt et klart signal om, at det her er ulovligt, og det er ikke i orden at sende sine børn på genopdragelsesrejser. Og det tror jeg er et supergodt udgangspunkt. Selvom der ikke er faldet så mange domme endnu, så er det vigtigt, at det er der ikke nogen, der er i tvivl om, [00:20:57] Speaker A: at det er. Et sidste spørgsmål, inden vi skal til at runde af. Maria, der er jo de her børn og unge, der også kommer hjem til Danmark igen, heldigvis. Hvad kan man gøre som fagperson for at støtte dem, når de kommer hjem efter den her oplevelse? [00:21:11] Speaker D: Det er meget vigtigt, at der er nogle personer omkring dem, som bliver ved med at være der. Ikke kun lige i starten, når de er kommet hjem, men de bliver også ved med at være der flere år ude i fremtiden. Det her er unge, som har mistet al tillid til alle medmennesker omkring dem. Dem, de stolede allermest på, har sendt dem væk til det her meget, meget forfærdelige noget. Så det der med at genvinde tilliden til andre mennesker er meget vigtigt. Og [00:21:33] Speaker C: derudover er der også tit mange praktiske ting, de unge skal have hjælp til. Det kan være alt fra at få en nem idé til at fungere, til at komme ind i alle mulige former for danske systemer, inklusiv uddannelse, overførselsindkomst, at finde sig en bolig osv. Og her skal man huske på, at mange af de unge har mistet kontakt med deres familie. Det vil sige, at de har ikke familie, der kan hjælpe dem. De har mistet kontakt med meget af deres netværk, mens de var udsendt, og så har de alverdensproblemer at slås med. Og dermed er det, som Maria også siger, en langvej process, og efter at de her praktiske ting er blevet ordnet, er der altså også rigtig meget at tage hånd om, blandt andet i forhold til deres psykiske velbefindene. Præcis. [00:22:11] Speaker D: Og det er jo altså børn, der er blevet taget ud af deres skole, så det er jo også børn, der skal tilbage overhovedet og få 9. klasses eksamen og lære det danske sprog for alvor igen. Det er hårdt arbejde at komme hjem igen, samtidig med, at de er så psykisk belastet af deres oplevelser. [00:22:29] Speaker A: Vi skal høre fra hende en sidste gang. Hun er kommet hjem efter ti år i udlandet. Det er i gledelig gensyn med Danmark og ikke mindst København. Jeg [00:22:44] Speaker B: kunne slet ikke tro det. Jeg havde bare lyst til at kysse jorden og sige, at jeg har savnet dig. Det dejligste sted i hele mit liv. Når jeg skal have det dejligt, er det ved Hovedbanegården. [00:22:59] Speaker A: Det var alt, hvad vi nåede i den her omgang. Rapporten om genopdragelsesrejser er tilgængelig på vores hjemmeside. Tak til dig, Maria Brandt-Avnskjold, og også tak til dig, Annika Leverseth. Og hvis du kunne lide det her afsnit af Jernestarter, så tryk abonner, så kan du nemt se, når der er noget nyt fra os. Tusind tak, fordi du lyttede med.